14 attraktive rækkevillaer til leje, på Byhøjengen i Trige, med indflytning i foråret 2019.
Rækkevillaerne er opført som type A og B boliger og har et boligareal på 104 m2.
Boligerne indeholder 3 gode soveværelser med indbyggede garderobeskabe fra Svane Køkken, 2 toiletter, hvoraf det ene er med badefaciliteter, bryggers med vaskesøjle og varmegenvindingsanlæg samt stort køkken fra Svane Køkken i åben forbindelse med den lyse stue. Fra stuen er der direkte udgang til egen terrasse.
Boligerne er indrettet med lyse trægulve i værelser og køkkenalrum, og klinker i entré, bryggers samt badeværelser. Der er udført ventilationssystem i hele boligen, der sikrer et godt indeklima. Herudover er der også indlagt fibernet i alle boliger.
Der er til hver bolig etableret 2 private parkeringspladser samt et udhus.
Husdyr kræver tilladelse fra udlejer.
Husleje er ekskl. forbrug, som afregnes direkte med den enkelte udbyder på baggrund af individuelle forbrugsmålere i lejemålet.